Taarbæk Kirke

Taarbæk kirke blev indviet i skæbneåret 1864. Det var en gammel drøm, der omsider gik i opfyldelse. Men først i midten af århundredet, da fiskerlejet Taarbæk blev en kurby, blev det økonomisk realisabelt. Kirken blev indviet som skovkapel under Kgs. Lyngby. Først i 1907 blev sognet selvstændigt. To år tidligere var kirkegården blevet indviet.

Det var finansmanden C.F. Tietgen, der gjorde sin indflydelse gældende, og det var også i høj grad ham, der pungede ud. Han var stærkt knyttet til det grundtvigske, og det samme var sognepræsten i Lyngby, Peter Rørdam, der blev kirkens første præst frem til sin død i 1883. Han efterfulgtes af sin brodersøn H.F. Rørdam, der døde i 1906.

Sognets først sognepræst var G.P.B. Kemp, der hidtil havde været kapellan i Lyngby. Han flyttede ind på Taarbæk Strandvej 111 i en bolig, der var blevet testamenteret embedet, og havde status af æresbolig, hvilken senere skabte en del problemer, da man omkring 2.verdenskrigs afslutning ønskede at afhænde den og i stedet erhverve den nuværende præstegård på Edelslundsvej 2.

I mellemtiden havde embedet været besat af Severin Widding 1923-36, Ø.A.E.V Schlawitz 36-45. Efter en længere vacance, hvor embedet blev passet af pastor emeritus E.M. Frederiksen, tiltrådte Poul Gamrath sidst på året 45 og blev afløst i 72 af Poul Falk Hansen. Efter dennes død blev sognepræst Thorkild Grosbøll ansat i 1991, han blev i 2009 afløst af den nuværende præst Charlotte Gamborg Paaskesen.

Med til Taarbæk kirkes historie hører også, at Lyngbypræsten Bone Falk Rønne fra 1802-33 var en nidkær hyrde for denne del af sit sogn. Og da to englændere Watt og Gordon i 1821 skænkede byen et skole- og bedehus, stiftede han her samme år Det Danske Missionsselskab.

Kirken er tegnet af arkitekten Carl Emil Wessel og er inspireret af en kirke i Limmerick i Irland – en slags keltisk vikingestil, der givet vis har passet de grundtvigske bagmænd godt, men også har tiltalt fiskerbefolkningen ved Øresund. I alt fald får Dragør senere en kirke i samme stil tegnet af Wessels søn. Det er især kirkens loftskonstruktion, der kalder på opmærksomheden.

Senere er kirken takket være donationer blevet udstyret med bl.a. glasmosaikker af flere omgange og i noget forskellig stil. Det nuværende orgel er fra 1976 og har 22 stemmer. Senest har kirken fået nyt skiffertag med kobberinddækninger, og er blevet renoveret indvendigt med nye bænke, altertavle og ny udsmykning.

I 2003 gennemgik kirken en mindre restaurering. Der kom nyt trægulv og varmesystem. Der blev skabt mere plads i kirkerummet ved at fjerne nogle bænkerækker samtidig med at alt træværket blev malet i en rød farve, som i forvejen er repræsenteret i loftsornamentikken. Den betydeligste ændring fandt sted i koret, hvor der kom ny alterskranke og nyt alterbord, en lille rude over alteret blev åbnet og den gamle altertavle fjernet, desuden blev mosaikruderne udskiftet med klart glas. Den nye alterudsmykningen er lavet af Kurt Tegtmeyer og blev indviet 9 april 2006. Den smukke alterdug er skabt af Ville Clemmensen med inspiration fra den keltiske traditioner.