Taarbæk Kirke

Mindeord

i anledning af Thorkild Grosbølls død.

Mandag morgen kom meddelelsen om, at vor tidligere sognepræst i Taarbæk, Thorkild Grosbøll, var afgået ved døden 72 år gammel.

Der er opstået et tomrum i Taarbæk.

Uforståeligt at vor gamle præst, Thorkild, ikke længere fysisk er iblandt os.

Thorkild var vor præst i 17 år indtil 2008, og siden da byens kloge mand – filosoffen.

Det er svært at fatte, at vi aldrig mere skal møde ham på gaden, til middage og til byens mange sammenkomster, men det Thorkild stod for, vil leve videre. Han levede et godt liv efter høje principper. Han var præst, men frem for alt et livsglad og gavmildt menneske, der kunne lytte og give meget til alle.

Det liv, Thorkild levede, var inspireret af det liv, Jesus levede på jorden, og det troede han på.

Thorkild var en præst med kant. Hans holdning til Gud skjulte han ikke, for han troede ikke på ham. Det gav i 2003 voldsomme problemer på grund af hans noget udiplomatiske udtalelser.

Vi i Taarbæk følte, at han var kirkens mand, der blot tænkte det højt, som de fleste af os går og pusler med.

Det viste sig, at næsten hele Folkekirkens præstestand og højt estimerede teologer gik på barrikaderne med voldsom kritik og krav til, at Thorkild skulle fjernes som præst.

Efter kort tid blev det klart for mig, at der er præster og teologer, og så er der alle os andre. Hvem skal sætte dagsordenen for Folkekirken i Taarbæk? Os sognebørn eller alle de teologisk kloge? – og dem er der mange af.

Det var hverken med venlighed eller forståelse fra næsten alle Thorkilds kollegaer, at man nu havde fået åbnet for en fri stillingtagen til livets væsentlige problemer. Det kunne Folkekirken simpelthen ikke holde til.

Thorkild gav os startpatronen til at tænke og agere frit i Folkekirken. Og det er efter den siddende selvbestaltede teologiske højborg alt for farligt. Det vil ændre sig, og tegn er allerede på vej, herunder ændringer af gudstjenestens indhold.

Thorkild kunne selv redegøre for, hvad han mente, og hans prædikener og indlæg bar ikke præg af meget skriftlæsning og ofte kedelige og uforståelige citater. Han behøvede ikke at forklare sig på andres baggrund. Han kunne selv.

Under sagsforløbet mod Thorkild Grosbøll blev han meget ilde behandlet. For en jurist var det nedslående at opleve den kirkelige juridiske verden.

Thorkild kom tilbage på prædikestolen, men kampen kostede ham hans glæde ved arbejdet som præst. Derfor valgte han tidligt at blive pensioneret og fortsatte så den gode del af sit liv sammen med sin elskede hustru Dorrit, som havde været hans støtte og muse i det meste af hans tid i Taarbæk. Vore tanker går til Dorrit.

Thorkild har sat sine positive spor. Hans liv har ikke været forgæves. Han vil blive savnet.

Lars Heilesen

Fmd. for menighedsrådet Taarbæk

Og provstiudvalget Kongens Lyngby