Søhesten er placeret i en lille runding på kirkegården, hvor man kan sidde på en bænk og se på kirkestien. En lille fontæne som får mig til at tænke på ordene i Johannes evangeliet (7,38) “Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand”.

Mon den har siddet dér siden 1864 da kirken blev bygget? Måske ikke, selvom det siges, at søheste i havet forelsker sig i den eneste ene og aldrig skifter partner. Et trofast lille dyr.
Den har siddet under kirsebærtræets lyserøde krone, med lysende grøn bøg i ryggen, i sol og regn og sne.

Den har set glade brudepar haste til kirken, mennesker tunge af sorg der langsomt gik op ad gruset, forældre der bar deres barn til dåb og slægten der fejrede det, de unge, smukke mennesker når de bliver konfirmeret, og så de mange kirkegængere der søndag efter søndag har passeret den.