Arrangementer

Søhesten er placeret i en lille runding på kirkegården, hvor man kan sidde på en bænk og se på kirkestien. En lille fontæne som får mig til at tænke på ordene i Johannes evangeliet (7,38) “Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand”.

Mon den har siddet dér siden 1864 da kirken blev bygget? Måske ikke, selvom det siges, at søheste i havet forelsker sig i den eneste ene og aldrig skifter partner. Et trofast lille dyr.
Den har siddet under kirsebærtræets lyserøde krone, med lysende grøn bøg i ryggen, i sol og regn og sne.

Den har set glade brudepar haste til kirken, mennesker tunge af sorg der langsomt gik op ad gruset, forældre der bar deres barn til dåb og slægten der fejrede det, de unge, smukke mennesker når de bliver konfirmeret, og så de mange kirkegængere der søndag efter søndag har passeret den.

Koncert med Fangekoret

Dato: 6. september
Kl. 14.30

Velklingende toner fra hardcore sangere med de rå stemmer !

Fangekoret består af indsatte på udgang samt tidligere indsatte, som er fortsat med at synge efter løsladelsen. Korleder igennem 22 år, Louise Adrian, synger med indsatte i 5 fængsler og koret optræder rundt i de danske kirker. I de første 10 år af Fangekorets virke i Vridsløselille Statsfængsel var der ingen, der kendte noget til de syngende forbrydere. De var gemt af vejen, men da de udgav en cd i 2004 fik offentligheden øje på dem. Der startede en efterspørgsel efter koret udenfor murene og med tiden fik Direktoratet for Kriminalforsorgen lavet nogle særlige udgangsregler, som i dag muliggør en koncertvirksomhed. I de sidste 12 år har Fangekoret sunget for fulde huse rundt i hele Danmark og der er lange ventelister på deres optræden. Koret optræder med sange, som korsangerne selv har skrevet samt information om korets virke og livet bag murene. Teksterne er vedkommende og handler om skyld, tro, fejltrin, tilgivelse, had, håb og anger.

Louise Adrian har fået flere priser for sit arbejde med Fangekoret.

Fangekoret synger fortrinsvis egne tekster og kompositioner. Teksterne handler om det liv de hver især lever og de relationer de hver især har til hinanden, til familien og ind imellem også til Gud.

Medlem af fangekoret, Tom Hansen, udtaler om korleder Louise Adrian

Louise Adrian har i mere end 22 år været ansat i Kriminalforsorgen, hvor hun har spillet, sunget og skabt musik med nogle af landets hårdeste kriminelle i Vridsløselille Statsfængsel. Det er på den baggrund at hun har startet Fangekoret, som tæller både nuværende indsatte og ex-indsatte. Ydermere har hun også været primus motor for Café Exit, som er en organisation der tager sig af indsatte og ex-indsatte og prøver at hjælpe dem til en kriminalitetsfri hverdag.

I en tid hvor al snak om kriminelle og fængsler udelukkende handler om stramninger, nedskæringer, sygefravær og vold og trusler, har hun formået at skabe et rum hvor alle kan finde fred og hvor stemningen altid er god. Efter Vridsløselille Statsfængsel lukkede i 2015 har hun flere gange om ugen kørt til både åbne og lukkede fængsler i hele landet for stadig at kunne synge og spille med de indsatte. Derudover er hun også rundt i rigtig mange kirker med Fangekoret, for at give både de indsatte og publikum en unik oplevelse. Sangene der bliver optrådt med, er tekster af de indsatte om deres hverdag i fængsel, fejltrin og reflektioner over deres liv. Næsten al musik er lavet af Louise.

Det er blevet til mere end 500 kirkekoncerter i de sidste 12 år og der er pt. 2 års ventetid på at få besøg af Fangekoret.

Alt dette er i sig selv en bedrift, men læg dertil så et hjerte som brænder for at hjælpe de svage og udsatte, et gå på mod som har skaffet hende flere priser, bla. ildsjælsprisen, en ukuelig optimisme på at der findes noget godt i alle mennesker og et humør som kan lyse ethvert rum op, så giver det en lille idé om hvor fantastisk et menneske hun er.

Hun kommer altid med et humør og et positivt livssyn som gør at uanset hvor dårlig og trist ens dag har været, så bliver man i godt humør af at være sammen med hende. En indstilling til livet som smitter af på os der var og er omkring hende.

Den betydning hun har haft for alle der har været i hendes nærhed, er uvurderlig, og gør os alle til lidt bedre mennesker. Hun formår at skabe relationer til en gruppe mennesker som resten af samfundet helst så gemt og glemt og har derigennem fået skabt et frirum hvor der er plads til selvransagelse, at finde tilgivelse og forståelse og ikke mindst håb for fremtiden.