Arrangementer

Søhesten er placeret i en lille runding på kirkegården, hvor man kan sidde på en bænk og se på kirkestien. En lille fontæne som får mig til at tænke på ordene i Johannes evangeliet (7,38) “Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand”.

Mon den har siddet dér siden 1864 da kirken blev bygget? Måske ikke, selvom det siges, at søheste i havet forelsker sig i den eneste ene og aldrig skifter partner. Et trofast lille dyr.
Den har siddet under kirsebærtræets lyserøde krone, med lysende grøn bøg i ryggen, i sol og regn og sne.

Den har set glade brudepar haste til kirken, mennesker tunge af sorg der langsomt gik op ad gruset, forældre der bar deres barn til dåb og slægten der fejrede det, de unge, smukke mennesker når de bliver konfirmeret, og så de mange kirkegængere der søndag efter søndag har passeret den.

Kirkekoncert

Dato: 2/10 2018
Kl. 19:30

Taarbæk Kirke får denne aften besøg af guitaristen Simon Carlander, som vil spille et program bestående af musik af bl.a. Villa-Lobos og Albéniz

Om Simon Carlander:
f. 1959 i Mariefors, Finland begyndte guitarstudier på Helsingfors Konservatorium hos den spanske guitarist og pædagog Juan Antonio Muro. Videre studier på Det Fynske Musikkonservatotium i Odense hos Jan-Inge Wijk med afsluttende diplomeksamen i 1985. På baggrund af sin diplomeksamen blev Simon Carlander udvalgt som “Unge Navne” – solist i Heitor Villa Lobos´ guitarkoncert med Odense Symfoniorkester.

Videre private studier med José Tomas i Alicante og deltagelse ved masterclasses med Julian Bream, Oscar Ghiglia och Timo Korhonen. Udover koncerter med sologuitar har han optrådt som kammarmusiker med Det Jyske Ensemble. Han har gjort indspilninger i finska YLE og i Danmarks Radio. Simon Carlander spiller på en guitar af José Ramirez III fra 1976.

Fri entré