Præstens tanker

Præstens tanker - Tårbæk Nyt


Tårbæk Nyt marts 2017:

Ses vi i himlen

af sognepræst Charlotte Paaskesen

Skulle jeg bruge et ord, ville det være Wauw! Om forestillingen på skolen som 5 klasse opførte.

Det har for os mennesker afgørende betydning, at det vævede mønster, som man er en del af, forstås således, at man ved, hvad man gerne vil give videre, og hvad man ikke ønsker at gentage på den nye væv i forhold til dem der kommer næst slægtskæden. I den forbindelse er overbærenhed og tilgivelse væsentlig for vores relation til og med hinanden. 5 klasse har lavet et overbevisende teaterstykke "Ses vi i himlen" om netop dette. Jeg så det i begyndelsen af marts, og udover at være af høj kvalitet, både indholdsmæssigt og i rolle besætning, var stykket præget af dygtighed og stor glæde som smittede. Der er musik til, og gode stemmer der gav nyt liv til de i al fald for min generation kendte sange.

Jeg forstår, at klassen havde mange samtaler, inden de begyndte at skrive stykket. De talte om, hvad har betydning i et liv, hvilke begivenheder er skelsættende for et menneske, hvad husker vi. De kommer både omkring det der glæder, møder der opstår, hvor man forelsker sig, bliver gift, når vi får børn, når forståelse, godhed og omsorg præger samtalerne, og de kommer rundt om det der gør ondt, når ens veninde danser for tæt med drengen, man selv er forelsket i, utroskab, der hvor ordene ikke når hinanden, der hvor man begår fejl, som ikke kan rettes. Herlige er de scener også fra plejehjemmet! Livs paletten med mange fine nuancér, har børnene blik for, og får os ­ små som ældre til at grine, blive rørt, undres og betages. Virkeligheden er en blanding af det, der glæder og det der, sårer og gør ondt. Som præst tænker jeg, at børnene meget fint får det formildet det, og jeg vil tilføje, det er det, der gør den kristne tro troværdig og ægte, at den kan rumme begge dele. Kristendommen er ikke en lykke-religion, men en levende tro, der rummer, at vores liv er en vekselvirkning mellem medgang og modgang, livet indeholder fryd men også plage. Indholdet, fortællingerne i kristendommen er ikke alle nogle vi intellektuelt kan forstå, slet ikke det med evigheden, men det er noget som ud fra hjerte kriteriet kan mærkes, og som vi kan have tillid til.

Ses vi i himlen? Ja! svarer jeg. Martin Luther - vi fejrer netop her i 2017 reformationen og ham - skriver i et brev, at det er vigtigt, at lægge al sin energi og kraft i livet nu ­ og når så døden kommer ­ så kan vi stadig vente noget godt. Det ser jeg også afspejlet i stykket.

Jeg har stor respekt for mennesker, der tænker over, hvordan livet hænger sammen og hvordan det er, at være menneske. Over liv og død og livet efter. Hvad jeg også finder meningsgivende er, at være tilstede i det nú, hvor vi er, og hvor vi har muligheden for at præge, hver på sin måde. Når vi bæres til dåb, fortælles vi, at udover at høre familie og slægt til hører vi Gud til. Det er en væsentlig forståelse af dåben, og også vores liv som mennesker, at Gud tager os til sig. Derfor kan vi tro, at når vi dør, så løftes vi ud af gravens mørke og ind til liv og lys hos Gud. I stykket bæres afdøde helt bogstaveligt på hænder. Så flot! For nogle kan det blive en tom frase, noget der ikke har betydning, men jeg vil holde fast i, at ordene er et løfte til os med virkelighed og alvor. At vi har én Gud der søger os, som blev menneske, og som ikke giver slip uanset hvad.

Evangeliet betyder 'det gode budskab' - og det fortæller os, at vi ikke er overladt til os selv - hverken i livet eller døden. Dét budskab kom igennem i 5 klasses stykke.

Så tak for tankevækkende underholdning i en times tid af høj kvalitet. Jeg glæder mig til at se, hvad I vil berige med, når I går i 6 klasse.

Følg mig" (Johs. 21,19b) - står der på glasmosaikken.

I Tibet hørte jeg engang sang, da jeg var ude og vandre. Lang tid før jeg kunne se, hvor stemmen kom fra, så jeg en kæmpe fåreflok komme vandrende. De fulgte hyrden, som med sin stemme ledte dem ad stierne, der var gode at gå, holdt øje med eventuelle farer, og sørgede for at de kom frem.

Sådan en hyrde har vi også: Jesus Kristus der sågar bærer det lille lam, der ikke selv kan gå. Han der blev kaldt "Guds lam", og som vi kan spejle vore liv og virke i, og få inspiration til, hvad vores livsopgave er.


TAARBÆK KIRKE - Edelslundvej 10 - DK-2930 Klampenborg