Kirkelige handlinger

Kirkelige handlinger - Dåb - Konfirmation - Vielse - Begravelser og bisættelser


 Begravelser og bisættelser:

Dødsfald skal anmeldes til kirkekontoret i det sogn hvor afdøde boede. I langt de fleste tilfælde sker anmeldelsen via en bedemand, der kan stå for mange af de praktiske ting, der er i forbindelse med et dødsfald og en efterfølgende bisættelse eller begravelse. Anmeldelsen kan også foregå elektronisk.

Begravelser kan kun finde sted tirsdag til fredag. Bisættelser tillige lørdag. Var afdøde ikke medlem af folkekirken respekteres dette selvfølgelig og vedkommende bliver ikke bisat eller begravet. Dette har afdøde heller ikke krav på. Præsten kan i særlige tilfælde indvillige i at bistå. Der vil i så fald blive afkrævet et beløb for brug af kirken samt medvirken af personale.


Tro - håb - kærlighed - står der skrevet på toppen af prædikestolen. Paulus ord fra 1 Korinterbrev 13,13 og hvor han fortsætter, at størst af dem er kærligheden.

Det tror jeg, mange vil sige ja til, og vi gør vores bedste for at leve med og ud fra kærligheden. Vi håber, og tror og drømmer dristigt, og erfarer også, at det ikke er altid, at den kan holde, og at noget kan gå i stykker, fordi vi er uopmærksomme, "kører på frihjul" eller at vi ikke i tide får spurgt os selv, hvordan vi kan være medarbejdere på den andens glæde.

Kærligheden som Paulus taler om, er Guds kærlighed til os. Den var så stor, at han sendte sin søn for at puste livskraft og mod ind i os - og mærke, at selv når vi ikke magter at elske og ære, så er der en der spænder "sit himmelsejl" ud under os. Det gør, at vi kan tro, at der stadig er mere at sige - om os, om livet med hinanden og om kærligheden.


TAARBÆK KIRKE - Edelslundvej 10 - DK-2930 Klampenborg